tirsdag den 25. september 2012

Gør dit barn en tjeneste!

Som fortsættelse på mit indlæg: Sukker i institutionerne har jeg nu fundet endnu en grund til at mine kommende børn, ikke skal proppes med sukker og fastfood! 

I går faldt jeg over overskriften "Fastfood sænker børns IQ resten af livet" i gratisavisen 24 timer. Det var blot et lille indlæg i det ene hjørne, men ikke desto mindre, var budskabet at dine børn bliver dummere, hvis du propper dem med pommes fritter og burger. Et Britisk studie der har fulgt 4.000 børn mellem 3-5 år, viser nemlig at hvis dine børn spiser friske råvarer så går de 1,20 IQ-point op, hvorimod børn der spiser en sød og fed kost, går 1,67 IQ-point ned ved 8-9 års alderen! 

Grunden til kostens indvirkning på børnenes intelligensen, er i følge Birger Svihus, professor i ernæring ved universitet for miljø og biovidenskab i Ås, Norge, at børns hjerner vokser hurtigt,  og som alt andet der skal vokse, så kræver det den rigtige, friske og sunde kost med de nødvendige næringsstoffer. 

Så hvis du vil gøre dine børn en tjeneste, og giver dem en god start på resten af deres liv, skal de altså have en kost bestående af friske råvarer! Så kom i gang, inden det er for sent!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar