mandag den 17. september 2012

Drop lightprodukterne!

Er du også en af dem der vælger lightprodukter? Så drop det!

Da jeg var yngre, foretrak jeg cola light frem for den almindelig cola, fordi jeg mente at jeg kunne smage forskel, men der findes mange mennesker der vælger light produkter, frem for de 'almindelig' produkter, så der indtages færre kalorier. Tror de.

I lørdags var der temaaften på DR2, hvor de vidste 3 programmer om sukkers virkning, light produkternes fup og lignende.. Jeg har endnu ikke set programmerne, men de ligger der hjemme på boxen og venter på jeg får tid. Men jeg nåede lige at se starten af programmet "Fup, fedt og flæskesteg" og her fandt jeg ud af noget foruroligende.. Ikke så meget for mit eget vedkommende, men for folk der gerne vil beholde eller ændre lidt på vægtens tal og derfor fx. drikker light sodavand!

Det viser sig nemlig, ud fra undersøgelser, at det er de aller, aller færreste, der kan smage forskel på light og almindelig sodavand i en blindtest, selvom mange hævder at den ene variant smager meget bedre end den anden. Men selvom vi ikke kan smage forskel, så registrere hjernen forskellen og ved derfor at vi ikke har fået det sukker, som hjerne til at starte med efterspurgte. 

- Du vil mangle en tilfredsstillelse med sødemidler. Du vil nyde smagen og føle dig mæt et kort stykke tid pga. volumen. Men det giver ingen belønning og vil ikke nedsætte din lyst til at spise mere, forklarer Paul Smeets her.

Derfor kan du faktisk ende med at indtage mere end du ville have gjort, hvis du fra starten af tog en 'almindelig' sodavand!

Så det er da værd at overveje bare at ta' den røde cola i stedet for den sølvfarvede og så stop med at bilde dig selv ind, at du kan smage forskel. Lav evt. en blindtest med hjælp fra en ven/veninde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar