For at det hele ikke skal ende i inspirationsbilleder, opskrifter og sundere alternativer, kommer her en lille update på min situation, for de interesserede.
Sommeren er desværre ved at være overstået, og det betyder for mig at jeg er nød til at have en lidt mere fastlagt hverdag, så jeg ikke bare sidder der hjemme og bliver helt deprimeret over det dårlige vejr, vi går i møde. Og derfor er vintermånederne, som regel en travl tid i mit liv.
For en måneds tid siden, fik jeg underskrevet min kontrakt i Fitness World, eller det vil sige, det troede jeg at jeg fik. En uges tid efter fik jeg nemlig en mail fra bossen, om at der var fejl i kontrakten og jeg ikke kunne få mit medarbejdernummer og derved heller ikke booke hold, før jeg havde været forbi og underskrive en ny. Men det har jeg nu været! Så fra på mandag af, skulle jeg gerne være ansat som kettlecross-afløser i Fitness World, Jagtvej og jeg glæder mig sådan til at komme i gang!
Derudover starter gymnastiksæsonen på mandag. Jeg har i et par år, været væk fra min barndomsforening, i mine forældres lokalområde, men er nu vendt tilbage. Jeg skal, sammen med min jævnaldrene fætter, have 2 hold hver mandag indtil marts - 2 børnespringhold, et drenge og et pigehold, og så skal jeg selv have et voksen kettlebell-hold og jeg glæder mig til udfordringerne og at komme i gang igen, for det er altså et hyggeligt job!
Og i takt med at gymnastiksæsonen igen går i gang, har jeg meldt mig til et gymnastikvejleder-kursus i DGI, så jeg forhåbentlig kan hjælpe en masse dygtige instruktører, med at gøre træning endnu sjovere og mere varieret, for det er ret let at køre fast i det sammen program hver træningsaften og det er ikke særlig udfordrende for børnene. Så der kan jeg forhåbentlig give lidt inspiration.
Derudover er jeg i praktik, som en del af min uddannelse lige pt. Jeg er i Linimatic i Helsinge, og har derfor nok at se til og får derfor heller ikke trænet så meget som jeg gerne ville, men så må man jo bare indtage færre kalorier, og jeg fandt heldigvis en masse måder, man kan gøre det på. Læs mere her! Desuden løb jeg i mandags, hjem til mine forældre, hvilket er 14 kilometer, men det er nok ikke noget jeg gør hver mandag, for det er asfalt hele vejen og det var mine knæ ikke så glade for.
Og da praktikken er sidste semester af min uddannelse har jeg også gjort mig nogle tanker om hvad der så skal ske til Februar, og lige pt er mit bud at jeg skal ud og arbejde i 1½ år, og så vil jeg rigtig gerne læse HA sport og eventmanagement på Syddansk Universitet i Slagelse, i 2014.
Så det var lidt om mit ståsted pt.. Der er nok at se til, og det er skønt. Men hvis i synes indlæggende er lidt sløve eller der ikke er nok, må I altså være lidt tålmodige, jeg prøver at blogge hver dag, men jeg når det desværre ikke altid. Ha' en dejlig dag!



Ingen kommentarer:
Send en kommentar