Jeg er så ked af stilheden her på bloggen i den seneste tid. Jeg har pt. rigtig travlt med arbejde, men her har i alligevel en lille update på hvad der sker.
Jeg arbejder pt. flere forskellige steder, blandt andet Lash Lounge Copenhagen, hvor jeg pt er hver lørdag og Fitness World hvor jeg var så heldig at blive tilbudt et fast søndagshold på Bernhard Bangs Alle fra kl 11.35-12.35 (kom, kom!) Derudover har jeg samtidig et fuldtidsjob på 45 timer og lidt hjemmearbejde, når der er tid, så der er nok at se til, og energien er som regel brugt op når klokken bliver 22, og der er derfor ikke blevet lavet så mange indlæg, da jeg som regel bruger en times tid på et indlæg. Jeg har prioriteret søvn i stedet for. Min mad er heller ikke noget at prale af, så derfor har det heller ikke været oplagt med et 'opskriftsindlæg'. Sorry.
Jeg er ved at skrabe penge sammen til sommerferien, der i år går til LA, hvor jeg skal besøge en af mine kammerater fra handelsskolen, der skal tage et semester der over. Det bliver højst sandsynlig en dyr fornøjelse, så nu skal der penge på kontoen.
Derudover er jeg blevet færdig med min uddannelse som markedsføringsøkonom fra Niels Brock og går derfor bare og venter på at skulle starte hos Dansk Idrætsforbund hvor jeg skal være kontorelev fra 2. september. Jeg glæder mig!
Så det var en lille update på hvad tiden går med, flere indlæg er under udarbejdelse. Så der sker lidt i fremtiden.
Ha' en dejlig dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar