tirsdag den 9. april 2013

Run bitch run!

Endelig er foråret ved at være her, godt nok har det været ret koldt i dag, men ikke desto mindre var solen da fremme. (Så jeg kunne få brugt mine nye solbriller). Og når foråret er på vej, vrimler det også pludselig med løbere rundt omkring. Og jeg vil mægtig gerne være en af dem. Der er bare lidt problemer ved mine intentioner om at være seriøs løber: Jeg syntes det er møg kedeligt!

Sidste sommer havde jeg intentioner om at løbe Copenhagen Marathon her den 19. maj, det må jeg desværre sande ikke kommer til at ske, da jeg gik i vinterhi da vejret blev for koldt. Men nu er jeg fast besluttet på at 2014 bliver mit løbeår og jeg har over et år til at træne op til marathon næste år - For jeg skal gennemføre et marathon mindst én gang i mit liv, så hvorfor ikke nu?!

Og hvilket bedre tidspunkt kunne jeg få en nyhedsmail fra fitliving.dk, med overskriften "Lær at løbe en gang for alle", end nu?

Hvis du også rigtig gerne vil i gang og blive en vaskeægte løber, kan du finde artiklen her. Den er dejlig motiverende, så er det bare med at komme i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar